top of page
krukker-skaber-stemning-i-haven

PLANTORAMA
PLANTER 

Giv liv og personlighed til haven med krukker og grønne detaljer

Vores udvalg af krukker er nøje udvalgt for at tilføje stemning, struktur og frodighed til dit uderum. Når vi indretter dit Fantastiske Fristed, har du mulighed for at købe krukkerne direkte gennem os – vi samarbejder med nogle af de leverandører, der i vores optik tilbyder de smukkeste og mest stemningsfulde produkter: Trademark Living og Chic Antique, som begge byder på krukker med sjæl, patina og karakter – ideelle til at skabe rolige kroge, grønne rammer og naturlig sammenhæng i uderummet.

 

Når det kommer til planter og grønne løsninger, samarbejder vi med Plantorama – en landsdækkende planteskole med rødder i fem generationers gartnerfaglighed. Her får du adgang til både et bredt sortiment og professionel vejledning, samt tryghed med 5 års grogaranti. Sammen med Plantorama skaber vi grønne rammer, der både klæder dit hjem og giver ro og liv i hverdagen.

Uanset om du ønsker store rustikke lerkrukker, små fine potter eller et naturligt miks af grønne indslag, hjælper vi dig med at finde den stil og det udtryk, der gør dit uderum helt unikt.

* Alle rabatter er individuelle og afhænger af det enkelte produkt.

Plantorama - alt frønt på et sted

PLANTORAMA

Plantorama – planter, der skaber liv og stemning

Plantorama er eksperter i grønne løsninger, og deres sortiment af planter er nøje udvalgt til at skabe liv, farve og ro i både hjem og have. Her finder du alt fra frodige stueplanter og duftende krydderurter til blomstrende sommerfavoritter og robuste træer – alt sammen med øje for kvalitet, skønhed og trivsel.

Som samarbejdspartner i vores indretningskoncepter tilbyder Plantorama ikke kun planter, men også professionel rådgivning, 5 års grogaranti og landsdækkende levering – så du trygt kan lade det grønne få en central plads i dit fristed.

Uanset om du drømmer om grønne hjørner, plantevægge, krukker i orangeriet eller et bugnende drivhus, kan vi – sammen med Plantorama – finde de løsninger, der passer til din stil og dit rum.

KRUKKER

Chic Antique – romantiske krukker med fransk sjæl

Chic Antique er indbegrebet af fransk landidyl, hvor rustikke overflader, fine detaljer og et strejf af nostalgi smelter sammen i smukke designs. Bag brandet står Bente Kienast, som gennem mange år har ladet sig inspirere af stemningsfulde loppefund på markederne i Sydfrankrig – genstande med historie, sjæl og en helt særlig charme.

 

Netop den stemning lever videre i deres krukkekollektion, som forener romantisk æstetik og rustik karakter. Terrakottakrukker med patina, krukker i dæmpede, støvede nuancer og detaljer, der får dem til at ligne fund fra en fransk klosterhave. De passer perfekt ind i både orangerier, gårdhaver og blomstrende terrassehjørner – og skaber en følelse af ro og tidløshed.

 

Hver krukke emmer af Chic Antiques passion for det unikke og det smukke. De er skabt til at bære både blomster og stemning – og til at bringe et strejf af sydfransk sommerromantik ind i dit uderum.

Chic Antique (7).png
Skærmbillede (2480)_edited.png

UNIKA KRUKKER 

Trademark Living – krukker med historie og kant

Trademark Livings krukker er alt andet end almindelige. Hver enkelt rummer en historie og en rå skønhed, som man ikke kan genskabe. De bærer præg af tid, brug og kultur – og netop det giver dem deres unikke udtryk og karakter.

 

Flere af krukkerne stammer fra Trademark Livings One-of-a-kind kollektion og er håndplukket i Indien, hvor de har levet tidligere liv – måske som opbevaringskrukker til korn, vand eller krydderier. I dag bringes de til live igen som dekorative og stemningsskabende elementer i haven, på terrassen eller i orangeriet.

 

Med deres rustikke overflader, autentiske patina og organiske former tilfører de personlighed og varme til ethvert uderum. Ingen krukke er helt som den næste – og det er netop det, der gør dem perfekte.

bottom of page