DENFORM SAUNA
VARME, RO OG NORDISK STEMNING
En sauna skaber et helt særligt fristed i uderummet. Varmen, træet og den rolige stemning passer utrolig fint ind i vores nordiske måde at bruge naturen på. Det kan være et sted til ro og velvære, men også et hyggeligt samlingspunkt, hvor man sidder sammen og får snakket.
Jeg er især glad for de udendørs saunaer, fordi de bliver en oplevelse i selve uderummet. DenForm har forskellige størrelser og modeller, fra de mindre saunaer til større tøndesaunaer med plads til flere. Flere modeller fås også med panorama, så oplevelsen udenfor bliver en del af saunaen.
Når saunaen er nem at bruge, får man den også brugt. Her synes jeg især, den elektriske saunaovn er interessant til hverdagen. Den er enkel at betjene og gør det nemmere at bruge saunaen spontant, mens den brændefyrede løsning giver den mere traditionelle saunaoplevelse.
DenForm tilbyder begge muligheder på deres udendørs saunaer.
Når jeg tænker en sauna ind i et uderum, ser jeg på meget mere end selve saunaen. Hvor skal man sidde og køle af? Hvor hænger håndklædet? Skal der være udebruser eller isbad tæt på? Og hvordan kan terrasse, beplantning, læ og belysning samle området? Jeg synes, saunaen bliver allerbedst, når den tænkes ind som en naturlig del af uderummet og bliver et lille nordisk fristed, man kan bruge året rundt


DENFORM
Har mange års erfaring med wellnessprodukter til hjem og uderum.
Sortimentet spænder fra spabad og swimspa til sauna og isbad med fokus på kvalitet, komfort og gennemtænkte løsninger til det skandinaviske klima.
Jeg har valgt DenForm som samarbejdspartner, fordi deres brede udvalg gør det muligt at finde den løsning, der passer til både uderummet og dem, der skal bruge det.

RABAT & FORDELE
Som kunde på tegnestuen får du særlige rabatter og fordele hos DenForm.
Send dit projekt fra tegnestuen til DenForm. Så kan de se mine anbefalinger og tankerne bag dit uderum og hjælpe dig videre med den løsning, der passer til projektet.
Samtidig kan de se, at du kommer gennem Fantastiske Fristeder, så du får de aftalte rabatter og fordele.


